Øre-Næse-Hals kirurgisk klinik i Grenaa

Øre

ANATOMI
Øret opdeles  i ydre øre, øregang, trommehinde, mellemøre og indre øre.
Mellemøret er beklædt med slimhinde og indeholder de tre mellemøreknogler: hammeren, ambolten og stigbøjlen, som forbinder trommehinden med det indre øre.
Disse tre knogler  kaldes tilsammen ”øreknoglekæden” eller den mekaniske lydtransmision til indre øre.
Det indre øre består af sneglen og labyrinten, som forsynes med hver sin nerve til hjernen via den forlængede rygmarv. 

Den mest almen kendte lidelse i disse organer er den dobbeltsidige aldersbetingede hørenedsættelse. Den kommer til os alle i større eller mindre grad. Den kan være ledsaget af en irriterende øresusen (TINNITUS) eller ukarakteristisk svimmelhed. 


SYGDOMME

I YDRE ØRE OG ØREGANG :
Er som regel smertefulde infektioner, oftest  med en forureningsbakterie.
Øret eller øregangen er i forvejen ofte sæde for eksem med kløe, og enhver manipulation med fremmedlegemer (f.x. vatpinde eller clips) gør kun tilstanden værre. Skånsom oprensning og behandling med lokalmidler er oftest nok.
Kun sjældent må man gribe til antibiotikabehandling.
- men lidelsen kan gøre rigtig ondt.

TROMMEHINDEN:
Er sjældent syg i sig selv. Der kan dog udvikle sig en blærelignende ”skoldkop”  på selve trommehinden.
Dette er en virusinfektion, som kan afhjælpes med punktur af blæren og øredråber. 
Oftere er trommehinden påvirket af en i mellemøret pågående infektion.

MELLEMØREBETÆNDELSE:
Næsten alle børn vil på et eller andet tidspunkt få mellemørebetændelse – ofte, men ikke altid, i forbindelse med forkølelse.
Symptomerne er smerter/ubehag i ørene. Hos små børn, der endnu ikke kan fortælle, hvor de har ondt, kan sygdommen vise sig ved at barnet er ked af at blive lagt ned.
Ved mellemørebetændelse er der virus eller bakterier i væsken i mellemørerne, og der vil ofte være feber.
Diagnosen stilles af lægen eller øre-næse-halslægen, der undersøger barnets ører og eventuelt supplerer med en trykmåling af mellemøret.
De fleste tilfælde af mellemørebetændelse går over af sig selv i løbet af et par dage.
Ved feber eller smerter ud over 2-3 dage kan sygdommen behandles med antibiotika.
I nogle tilfælde kan det være nødvendigt at prikke hul på trommehinden. Hos nogle springer trommehinden af sig selv. Den vokser som regel hurtigt sammen igen. Nogle uger efter bør barnet kontrolleres hos øre-næse-halslægen, for at se om mellemøretrykket og hørelsen atter er normaliseret.

VÆSKE I MELLEMØRERNE:
Mange børn har i kortere eller længere perioder væske i mellemørerne. Tilstanden opstår ofte i forbindelse med forkølelse eller efter mellemørebetændelse.
Symptomerne er dårlig hørelse og ”propper” i ørerne.
Sprogudviklingen kan være langsom eller gå i stå, BOEL-prøven klares ikke, barnet skruer op for TV osv. Barnet kan blive indadvendt og vil ikke så gerne lege med kammeraterne.
Der kan også være andre symptomer; barnet sover ikke så godt om natten, vil ikke lægges ned – hverken på puslebordet, eller når det skal sove. Symptomerne kan være meget plagsomme både for barnet og omgivelserne.
Den endelige diagnose stilles af lægen eller øre-næse-halslægen, der undersøger  ørerne og foretager trykmåling, som afslører, om trommehinden kan bevæge sig. Endelig fortages måling af hørelsen, eneten ved en rigtig høreprøve hos børn, der er store nok til at deltage, eller ved hjælp af et apparat, der kan måle hørelsen uden barnets medvirken.
Væske i mellemørerne giver øget risiko for at få mellemørebetændelse, og både trommehinder og mellemører kan tage skade, hvis tilstanden er langvarig.
Ved at puste luft ud i ørerne dagligt i en længere periode kan væsken forsvinde. Fra 3-4 årsalderen kan børn lære at puste en ballon op med næsen: Otovent. Endnu større børn kan lukke munden, holde sig for næsen og puste luft ud i ørerne; trykudligne, Valsalvas manøvre.

DRÆN I TROMMEHINDERNE:
Ved gentagne mellemørebetændelser eller en langvarig tilstand med væske i mellemørerne, anbefales det at få lagt dræn i trommehinderne.
Dette gøres i en kortvarig fuld bedøvelse.
Drænene er små.ca 2 x 2 mm silicone ”trisser”, som lægges ind gennem et lille snit i trommehinden, efter at mellemørevæsken er suget ud med mikrosug.
Kort efter indgrebet kan familien tage hjem. Barnet kan være lidt træt, men vil hurtigt have det som vanligt. I hjemmet er der ingen restriktioner
Husk dog at et øre - raskt eller behandlet med dræn  - skal være tørt.

VEDRØRENDE DRÆN OG VAND ANBEFALER VI:

  • ingen beskyttelse i havvand eller rent søvand
  • vandafvisende vat fastholdt med papirplaster (3 M) eller special ørepropper ved badning i swimmingpools eller svømmehal.
  • undgå sæbevand direkte i ørene under badning.
  • undgå i videst mulig omfang dykning

Der kan købes ørepropper og et pandebånd på. www.earbandit.dk
Trommehindedrænene kontrolleres første gang ca 2 uger efter operationen, derefter hver 6. mdr, indtil de er udstødt .
Flåd fra et øre skal behandles senest indenfor 1 uge.

FOREBYGGELSE AF MELLEMØREBETÆNDELSE OG VÆSKE I ØRERNE:

  • Undgå rygning i hjemmet –: også under emhætten , i andre lokaler eller på terrassen
  • Pasning. Jo flere børn der passes sammen – jo større risiko
  • Arv: søskende til et ”ørebarn” har større risiko for øreproblemer
  • Drenge er mere udsatte end piger
  • God håndhygiejne; både barnet og alle andre i barnets omgivelser
  • Sørge for at holde fødderne tørre og varme
  • God plads omkring sig, også når man sover
  • Frisk luft uden at fryse